Revolverstansning er den mest hensigtsmæssige bearbejdningsmetode til pladebearbejdning, der muliggør hurtig produktion af komplekse emner i alle metaller. Metoden er ideel til små og store serier, hvor høj effektivitet og ensartet kvalitet er afgørende i én og samme arbejdsgang. Revolverstansning er kendt for sin evne til at skabe mange huller i metalplader.

Med revolverstansning kan du reducere omkostningerne i form af lav produktionstid, minimalt materialespild og mulighed for at producere avancerede emner. SC Metal A/S står klar til at hjælpe din virksomhed med produktionen af større komponenter eller mindre emner.

Derfor skal du bruge os til revolverstansning:

  • Vi har 59 års erfaring

  • Vi bruger den nyeste teknologi

  • Vi råder over branchens bedste specialister

  • Vi løser opgaven til perfektion – vi vil kun have glade kunder

  • Vi leverer stansning til aftalt pris og tid

  • Vi er altid klar med rådgivning og sparring

revolverstansning

PROFESSIONEL REVOLVERSTANSNING TIL AFTALT TID

Vores team af eksperter udfører professionel revolverstansning med den største præcision og omhu. Gennem mange år i branchen har vi opbygget en dyb indsigt i vores kunders krav og forventninger. Vi anerkender vigtigheden af at imødekomme vores kunders deadlines.

Hos SC Metal A/S arbejder vi målrettet for at sikre levering til tiden, uden at gå på kompromis med emnets udformning og kvalitet. Desuden sikrer vores effektive arbejdsgange og grundige kvalitetskontrol, at emnet i mange tilfælde opfylder de strengeste standarder.

SKARPE PRISER PÅ STANSNING

SC Metal A/S er garant for gode priser på revolverstansning og metalbearbejdning i øvrigt. Vores effektive proces og moderne udstyr gør det muligt at tilbyde konkurrencedygtige priser. Vores erfaring inden for stansning betyder, at vi kan håndtere små og store ordrer med samme omkostningseffektivitet.

Vi tilbyder skræddersyede løsninger og transparent prissætning.

stansning

DEN NYESTE TEKNOLOGI INDEN FOR STANSNING AF METAL

SC Metal A/S holder sig på forkant med den teknologiske udvikling.

Vores moderne udstyr repræsenterer det ypperste inden for branchen og giver os mulighed for at levere enestående resultater. De avancerede maskiner er alle CNC-styret og fuldt programmerbare, kan hurtigt omstilles til alle former for forskellige opgaver og håndtere en bred vifte af materialer.

Gennem anvendelse af professionelt og anerkendt kvalitets udstyr, optimerer vi vores processer og minimerer fejl, hvilket resulterer i højere kvalitet og kortere produktionstid – til glæde for alle vores kunder på den korte og lange bane.

STANSEVÆRKTØJER I ADSKILLIGE FORMER OG STØRRELSER

Vi udfører revolverstansning med en lang række stanseværktøjer i forskellige former og størrelser til bearbejdning af stål og andre metaller med høj præcision. Vores avancerede maskiner er udstyret med 56 forskellige værktøjer, hvilket giver os en enorm fleksibilitet i produktionen ved revolverstansning.

Vi kan effektivt bearbejde materialer som stål og aluminium fra 0,5mm op til 6mm i tykkelse med et kraftfuldt arbejdstryk på 30 ton. Med en arbejdslængde på omkring 4 meter kan vi producere både små og store emner. Denne alsidighed gør os i stand til at imødekomme en bred vifte af kundebehov.

DEN BEDSTE RÅDGIVNING OG SPARRING

Hos SC Metal A/S tilbyder vi omfattende rådgivning og sparring gennem hele processen.

Vores team af dygtige medarbejdere besidder stor viden og indsigt inden for pladebearbejdning. Vi rådgiver vores kunder fra den indledende designfase til den endelige produktion og hjælper med at optimere emner med henblik på at sikre gode resultater og omkostningseffektivitet.

ENSARTET KVALITET

Vi stræber efter perfektion i alle produktionsfaser for at garantere den bedste kvalitet.

Vores ekspertise muliggør produktion af komplekse emner med enestående nøjagtighed. Dette sikrer, at vores kunder altid modtager produkter, der stemmer overens med deres forventninger og lever op til de mest komplekse specifikationer. Høj kvalitet er en selvfølge med os som leverandør af revolverstansning.

stansning

HVORDAN FOREGÅR REVOLVERSTANSNING?

Processen foregår på en speciel maskine, hvor en roterende værktøjs karrusel vælger det værktøjs stempel som operatøren har programmeret og flytter det ind under ”hammeren” også kaldet en revolver. Det kan i princippet være alle 56 værktøjer den vælger imellem.

Den excentriske revolver drejer så hurtigt rundt og slår på stemplet. Metalpladen placeres på maskinens arbejdsbord, og computerstyring positionerer plade og stanseværktøjerne præcist. Når det rigtige værktøj er valgt, presser maskinen det ned i metalpladen med stor kraft.

På den måde bliver de ønskede huller eller udskæringer skabt.

STANSNING TIL ETHVERT BEHOV – FRA ENKELTSTYK TIL STØRRE SERIER

Revolverstansning er en alsidig produktionsmetode, der kan imødekomme en bred vifte af behov. Vi tilbyder revolverstansning til alle volumener – fra enkeltstyk til større serier. Dermed har vi mulighed for at betjene kunder med forskellige krav og produktionsmængder.

Vores avancerede udstyr og effektive processer er dog især velegnede til mellemstore og større serier, hvor vi kan sikre en omkostningseffektiv produktion.

revolverstansning

HVORFOR VÆLGE REVOLVERSTANSING FREM FOR LASERSKÆRING?

Revolverstansning og laserskæring er begge udbredte metoder til pladebearbejdning, men revolverstansning har flere fordele i mange situationer. For det første er revolverstansning ofte hurtigere ved fremstilling og produktion af større serier, hvilket reducerer produktionstiden og omkostningerne.

Revolverstansning er mere energieffektivt og producerer mindre varme i forhold til termisk skæring, hvilket kan være en fordel for visse materialer, der er sårbare overfor høje temperaturer Derudover kan vi på revolverstansede emner tilføre optryk, gevind, gæller, undersænkninger samt andre typer formning.

INDHENT TILBUD PÅ REVOLVERSTANSNING HOS SC METAL A/S

Ønsker du at skifte til en leverandør af revolverstansning, der har kvaliteten, servicen og gennemsigtigheden i højsædet, så er vi den ideelle leverandør.

Vi har adskillige års erfaring på området og kan garantere gode resultater. For mere viden om revolverstansning eller for et uforpligtende tilbud kan du skrive eller ringe til os. Vi ser frem til at høre om dit projekt og byde ind med værdifuld vejledning.